Larm fra underboen
Har du et gulv hvor lyden fra din underbo trænger op igennem, så kan det være meget forstyrrende. Med et lydisoleret gulv undgår du uønskede forstyrrelser.
Larm til underboen
Lister du rundt i dit eget hjem? Hvis du hører alt hvad der foregår hos din underbo, så er det sikkert gengældt. Måske får det dig til at føle, at du konstant bør tage hensyn. Med et lydisoleret gulv kan du leve mere frit.
Vores lydisolerede gulve er brandhæmmende med en Bb60-løsning som brandsikrer i 60 minutter og er røgtæt.
Ingen knirken
Vores lydisolerede gulve knirker ikke. Heller ikke når der bliver gået med højhælede sko. Hermed slipper du for støjgener, når du arbejder eller slapper af.
Børnelarm
Har du små børn, der er glade for at hoppe rundt? Hvis du bor i lejlighed kan det være en konstant kamp at undgå konflikter med underboen. Med et lydisolerende gulv kan børn få lov at være børn og underboen kan få mere ro.
Om du bor i ejerlejlighed, leje eller andelsbolig så er et lydisoleret gulv et aktiv, som også vil have værdi for den næste beboer den dag du fraflytter. Dermed kan det lægges på salgsprisen eller blive godtgjort som forbedring. Vi hjælper gerne med dokumentation.
Ca. 2.015 kr. ekskl. moms pr. m2. Derudover kommer gulvet, som afhænger af gulvvalg. Standard er ubehandlet fyr som beregnes efter gældende dagspriser. Lægning af det koster 200 kr. pr. m2. Derudover kommer materialeløft/opstartsgebyr på 4.500 kr. ekskl. moms.
Vi benytter vores specialudformede trinlydsmembran, som lægges ovenpå det eksisterende gulv. Herefter opbygges lydisoleringen. Konstruktionshøjden vil blive ca. 4-5 cm ovenpå eksisterende gulv. Det nye f.eks. trægulv som lægges skal være “svømmende” så det ikke er fastmonteret i undergulvet.
Denne metode sikrer at de gældende støjkrav overholdes i henhold til gældende bygningsreglement.
I de fleste etageejendomme er der ingen komplikationer i at lave denne løsning, da der er rigeligt med plads til det ovenfor beskrevne. Vi er specialiseret i den slags opgaver, og du kan således trygt overlade det til os.
Du er selvfølgelig altid velkommen til at ringe og få en snak om de forskellige løsninger.
Vi tilbyder også gerne en lydkonsultation, hvor vi dykker ned i din sag og kommer med løsningsforslag på dit specifikke problem.
Besøg hos private koster 2.500 kr. ekskl. moms.
Tak fordi du lyttede med.
Du er mere end velkommen til at kontakte os og få et tilbud eller en uforpligtende samtale
Book venligst tid før showroom-besøg.