Byggeriet går ofte for hurtigt, der tænkes mere på at bygge billigt end godt og punktet "lydkvalitet i boligen" bliver sprunget over. Vi sørger for akustikregulering som ikke generer øjet. Ofte bruges hvide akustikplader, der limes på gipsloftet og som ikke dækker hele loftet, men i felter der passer til rummet. Sådan får du en passende rumklang.
Ja det kan I godt. Vi støjdæmper der hvor I opholder jer mest, og der hvor støjen samtidig er værst. Ofte er det ved spisebordet i køkken-alrummet. Et passende felt med akustikplader på loftet og eventuelt et par akustikbilleder vil gøre aftensmaden langt hyggeligere idet rumklangen mindskes.
Oftest skal støj i storrumskonteret dæmpes med akustikregulering og dermed dæmpning af rumklang. Vi starter altid med at vurdere loftet, for her kan monteres rigtig mange gode og billige kvadratmeter akustikmateriale uden at det tager plads. Der kan også blive tale om akustik på væggene eller afskærmning mellem medarbejderne.
Som virksomhed kan man få mange forskellige slags støjpåbud fra Arbejdstilsynet. Vi arbejder sammen med jer så vi finder den rigtige løsning der løser problemet, afhængigt af om påbuddet går på for mange decibel eller for meget rumklang. I nogle tilfælde vil vi koble os sammen med en rådgivende ingeniør.
Rigtig mange mødelokaler er opbygget uden den nødvendige akustikregulering. Vi kommer og vurderer hvad der skal til for at mødelokalet fungerer både til almindelige møder og konferenceopkald. Oftest vil akustikregulering af mødelokaler indeholde brug af akustikbilleder. Vi sørger for passende dæmpning af rumklangen.
Du kan sagtens fjerne en del af rumklangen ved at vælge lyddæmpende materialer i indretningen. Her et et par forslag til ting der sørger for lydabsorption og gavner, særligt i mindre rum:
Vælg tekstil frem for læder. Vælg tykke tekstiler i stedet for tynde (fx velourgardiner frem for persienner). Tag håndklæder ud af skabene, læg på en åben hylde eller i en lækker kurv. Få noget på væggene - vælg lærreder eller hylder frem for glasrammer. Læg store bløde puder i børneværelset.
Lydabsorption eller lydabsorbering er når lydbølgernes energi går ind i et givent materiale. Alle materialer bliver sat i svingninger af en eller anden frekvens. Jo dybere tone der er tale om jo mere bastante materialer kan blive sat i svingninger.
Når vi taler om for lange efterklangstider er det i talefrekvenserne, derfor er de materialer der absorberer disse toner interessante. Tekstiler kan absorbere rigtig godt ved helt lyse toner. Byggematerialer som fx gips absorberer derimod fint i dybere toner.
Akustik (eller rungen) bestemmes af, hvor meget fladerne i rummet kaster lyden tilbage. Dette måles i efterklangstid. Jo kortere efterklangstid, jo mere behageligt for ørerne.
Efterklangstiden er den tid, det tager støjen at falde med 60 dB efter at den oprindelige lyd er stoppet. Du kan måle det ved at finde en app til din telefon. Søg lettest blandt udenlandske apps ved at skrive reverberation time i app store.
Det kommer meget an på hvilket rum man har at gøre med, hvor lang efterklangstid der er passende.
I en skoleklasse skal man ned på 0,4 sekunder, hvilket er et godt lydmiljø ved mange mennesker. 0,6 sekunder kan være fint i et privat hjem, afhængigt at rum-type, familietype og ører.
Tak fordi du lyttede med.
Du er mere end velkommen til at kontakte os og få et tilbud eller en uforpligtende samtale
Book venligst tid før showroom-besøg.